Så gjorde museet Den gamle By för att skapa bättre utställningstexter

Vad kan museer göra själva för att skriva texter som är blir lästa och uppskattade av besökarna? Museet Den gamle By i Aarhus, Danmark har under flera år arbetat med en särskilt process för textproduktion till sina utställningar. Jag bad Martin Brandt Djupdræt från museet att beskriva deras arbete med utställningstexter. Min förhoppning är att ge inspiration till fler museer som vill hitta nya vägar med sitt textarbete.


Hvad kan museet selv gøre for at der bliver skrevet tekster som er lette at læse?
- erfaringer fra Den Gamle By i Danmark

Det er spild af alles tid, når der bliver skrevet museumstekster, som ikke bliver læst. 

For otte år siden blev vi i Den Gamle By enige om, at vi ville blive bedre til at skrive tekster, som kunne fange gæsterne opmærksomhed og fastholde dem i deres læsning. Flere på museet havde set Olof Aaraas fine tekster i udstillingen “Langsomt ble landet vort eget” på det norske frilandsmuseum Maihaugen, og vi var også et par stykker, som var blevet inspireret af den tilgang til museumstekster, som svenske Magareta Ekarv promoverede tilbage i 1990’erne. 

Två gårdskarlar sitter på en bro i Den Gamle By. I bakgrunden äldre hus och vatten.

Foto: Den Gamle By, Århus

Vi begyndte med at skrive Ekarv-inspirerede tekster til vores plakatudstillinger. I den forbindelse lavede vi også en lille undersøgelse, der tydeligt konkluderede, at vores gæster helst ville læse den nye type tekster fremfor dem vi plejede at skrive – også selv om at det ellers var tekster, som vi også synes var gode, og som vi havde gjorde os umage med. Men de nye tekster var bare mere spiselige, nok også fordi de visuelt så overskuelige ud og fordi de ofte korte linjer var med til at sende læserne ned til næste linje.

Nogle af de første tekster vi skrev med inspiration fra Ekarvs tilgang var til en udstilling om danske valgplakater.

På det tidspunkt i 2015 var vi midt i planlægningen af Aarhus Fortæller, en stor ambitiøs permanent udstilling om Aarhus’ historie. I Den Gamle By er det museumsinspektørerne, som skriver teksterne, og i den gruppe diskuterede vi undersøgelsens klare konklusioner, og vi besluttede, at vi til Aarhus Fortæller ville skrive vores tekster så læsevenlige som muligt, og at vi derfor skulle lave et system, hvor vi kunne hjælpe hinanden med at skrive og kommentere teksterne. 

På en workshop diskuterede vi, der skulle skrive teksterne til Aarhus Fortæller, hvordan vi bedst kunne gøre det, og vi fik udviklet en intern skriveguide inspireret af Ekarvs og Aaraas’ tilgang. Det var en guide med gode råd som for eksempel: 

  • Skriv så konkret som muligt og med et logisk forløb

  • Max. 45 anslag pr linje og max. 9-13 ord pr sætning. 

  • Skift linje ved ny sætning og ny sætningsdel, og opbryd gerne teksten i afsnit.

Derefter lavede vi nogle tekstworkshops, hvor alle kom med egne tekster, som vi printede og hang op på væggen, så de ville blive læst, som museumstekster bliver læst, i stedet for læst som mødepapirer bliver læst. Til de workshops diskuterede vi, hvad der virkede godt og hvad der kunne forbedres. På den måde blev vi alle hinandens undervisere. 

Metoden med at hænge teksterne op bruger vi stadigt. Her i forbindelse med at Den Gamle By hjælper kolleger fra Museum Ovartaci, et andet aarhusiansk museum, med at skrive teksterne til genåbningen af dette museums udstillinger i maj 2023. 

Et andet system vi udviklede i forbindelse med Aarhus Fortæller var at få en skrivemakker. To og to skulle vi læse hinandens tekster og sammen gøre dem bedre. Efter at de to havde lavet deres tekster, skulle de så sendes til en tredje kollega, der også var øvet i den Ekarvske tilgang. Vedkommende skulle ikke vide noget om emnet, men rettede i teksten ud fra et rent forståelsesmæssigt standpunkt. Og vedkommendes rettelser blev kun rettet tilbage, hvis dem som først havde skrevet teksten overbevisende kunne argumentere for, hvorfor det skulle ske.

De centrale introduktionstekster til hovedafsnittene var vi lidt flere om, så udformningen af de tekster skete gennem møder, hvor flere var med og bød ind med ideer.

Introduktionsteksterne til de enkelte afsnit i Aarhus Fortæller skulle være meget korte, men også sammenfatte de vigtigste pointer om den tidsperiode i Aarhus’ historie. 

Det kan lyde som en omstændighed proces, men for os virkede den konstruktiv og gjorde, at vi nu er flere museumsinspektører og indholdsproducenter, der sammen har fundet en brugbar metode at fremstille udstillingstekster på, der først og fremmet har fokus på den besøgendes oplevelse mere end på, hvad den enkelt museumsinspektør synes er vigtigt. 

Da Aarhus Fortæller åbnede i 2017 lavede vi flere publikumsundersøgelser og kunne med glæde konstatere at 84% af de adspurgte læste nogle af teksterne, og af 95% af dem, der læste dem, syntes godt om teksterne.

Siden har vi brugt samme arbejdsmetode til skrivning af udstillingstekster flere gange, for eksempel i forbindelse med de nye udstillinger på Besættelsesmuseet i Aarhus, som også hører under Den Gamle By. Vi brugte også principperne, da vi sammen med Regionmuseet Skåne og Maihaugen i Lillehammer udviklede vandreudstillingen ”Mad – mere end et måltid”. Udstillingens tekstskrivning skete i et samarbejde mellem de tre museer. Alt blev vendt på digitale møder. Det var en udfordring med de tre sprog, men de små sprogforskelle gjorde også, at vi hver især måtte tænke over, hvad vi egentlig ville udtrykke, og om hvorfor vi netop ville vælge den formulering. Når udstillingen derefter blev sat op på de forskellige museer var det folk fra det museum, der alene stod for sprogversioneringen af teksten. Udstillingen blev vist i Skåne sidste år, kan frem til påske ses i Lillehammer og vil til maj åbne i Aarhus. 

Fra udstillingen Mat – mere än en måltid, som den så ud da den blev vist på Regionmuseet Skåne

Det at dele tekster og lade andre rette i dem kræver, at man træner sig i at lytte, og at man har den indstilling, at ens kollegaer er gode, og at de gerne vil hjælpe en. Det kan godt tage lidt mere tid at lave skrivevejledninger og at skrive tekster sammen. Men for os har det været en god måde at gøre det på og jeg er også sikker på, at det på den lange bane har sparet os meget tid og har skabt bedre resultater. Vi er nu mange på museet, der har samme forståelse af, hvordan gode museumstekster kan laves. Og har træning i at skrive gode tekster. Nogle af mine kollegaer var til at begynde med bedre til tekstskrivning end andre, men ved at dele teksterne og lytte til kommentarer blev vi alle bedre – også dem, som i forvejen var gode. Det giver bedre udstillingstekster – teksterne bliver læst, og dermed bliver historierne fortalt til og brugt af vores besøgende. Og det er jo det, som museumstekster skal kunne. For hvis de ikke bliver læst, er det spildt arbejde – ligegyldig hvor kloge og nøjagtige som dem, der har skrevet teksterne, måtte synes de er. 

Tekst i Aarhus Fortæller

Om Den Gamle By

Den Gamle By ligger i Aarhus og er et friluftsmuseum omkring byer og samtidigt et museum om byen Aarhus. Det er også et museum, der udstillinger en række store samlinger, blandt andet er Dansk Plakatmuseum en del af Den Gamle By. Den Gamle By har ca. 500.000 besøgende om året. 

VIDARE LÄSNING

Henvisninger til artikler og bøger om Magareta Ekarvs metode og teksterne i Aarhus Fortæller:

Denna text är ett gästinlägg skrivet av Martin Brandt Djupdræt, Overinspektør på Den gamle By i Aarhus. Skulle du vilja skriva ett inlägg om utställningstext här, är du välkommen att höra av dig.